PPWR – få overblikket

Fra den 12. august 2026 gælder en ny EU-forordning om emballage – PPWR. Den har betydning for dig, uanset om du fremstiller, importerer, sælger eller håndterer emballage. Her får du overblikket.

PPWR giver dig to typer ansvar

PPWR er bygget op om to adskilte ansvarsspor. Du kan være berørt af begge – eller kun det ene. Det afhænger af, hvad din virksomhed laver med emballage.

Miljøkrav til emballage

PPWR sætter for første gang klare grænser for, hvad din emballage må indeholde af farlige stoffer – og stiller krav til, at du kan dokumentere, at disse grænser er overholdt. Dette spor er nyt for de fleste virksomheder, og kræver handling inden den 12. august.

Producentansvar (EPR)

Det andet spor handler om ansvar for de emballagemængder, du sætter på markedet – hvem der skal registreres, og hvem der skal indberette. Dette kender du allerede. Men PPWR ændrer hvem der har ansvaret i visse situationer.

Emballageretur er en producentansvarsordning. Vores primære opgave er at hjælpe virksomheder med at opfylde deres producentansvar for emballage. PPWRs miljøkrav – herunder krav til stoffer, dokumentation og mærkning – er ikke en del af denne opgave. Vi har alligevel valgt at stille denne vejledning til rådighed, fordi vi ved, at vores medlemmer har brug for hjælp til at navigere i de nye regler. Vi mener, at det er vores ansvar som brancheorienteret organisation at hjælpe jer godt i gang.

Bemærk: Jeres virksomhed bærer fortsat det juridiske ansvar for overholdelse gældende lovgivning.

Det vigtigste, der sker her og nu

Krav fra 2028 og frem – herunder design til genanvendelse og minimering af tom plads – behandles i kommende opdateringer af vejledningen.

Nu
12. august 2026
Gælder snart
Forbud mod PFAS i fødevarekontaktemballage. Grænse for tungmetaller. Roller, dokumentation og overensstemmelseserklæring gælder. Udpakkerreglen træder i kraft.
Snart
2027
EPR-mærkning skal ske digitalt. Producenter skal registreres i nationale registre på tværs af EU.

Kend rollerne

PPWR skelner mellem flere roller i værdikæden. Hver rolle har sit eget sæt forpligtelser. Læs rollerne igennem – og brug derefter testen nedenfor til at finde ud af præcis hvad der gælder for dig.

Fabrikant
Designer eller bestiller emballage under eget navn eller varemærke. Har det tungeste ansvar – dokumentation, overensstemmelsesvurdering og DoC.
Importør
Bringer emballage fra lande uden for EU. Skal sikre fabrikantens dokumentation er på plads inden emballagen bringes på markedet.
Distributør
Gør emballage tilgængelig på markedet uden at fremstille eller importere den. Skal kontrollere mærkning og at leverandøren er registreret.
Leverandør
Leverer emballage eller emballagematerialer til en fabrikant. Skal give fabrikanten al nødvendig dokumentation, så fabrikanten kan dokumentere overholdelse af kravene.
Se den fulde oversigt over rollerne og deres ansvar: PPWR-vejledningens side 14.

Hvad er din rolle under PPWR?

Besvar spørgsmålene nedenfor for at få en indikation af hvilke miljøkrav, der gælder for dig.

OBS: Testen afdækker udelukkende roller under PPWRs miljøkrav – IKKE producentansvar.

Resultatet er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning. Emballageretur påtager sig intet ansvar for beslutninger truffet på baggrund af testresultate

Spørgsmål 1 af 7
Arbejder I med emballage eller emballerede produkter – enten som fremstiller, køber, sælger eller importør?
Spørgsmål 2 af 7
Fremstiller I selv emballage eller emballerede produkter?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 2
Fabrikant
Fordi I selv fremstiller emballage eller emballerede produkter, har I fabrikantansvar under PPWR's miljøkrav.
Der kan være flere roller. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Spørgsmål 3 af 7
Får I emballage designet eller fremstillet under jeres eget navn eller varemærke?
Er I en mikrovirksomhed – og er den leverandør der fremstiller emballagen, etableret i samme EU-land som jer?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 3
Fabrikant
Fordi I får emballage designet eller fremstillet under jeres eget navn eller varemærke, har I fabrikantansvar under PPWR's miljøkrav.
Der kan være flere roller. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Foreløbigt resultat – spørgsmål 3
Jeres leverandør er fabrikant
Som mikrovirksomhed med leverandør i samme EU-land betragtes leverandøren som fabrikant – ikke jer. I skal dog stadig sikre at leverandøren har opfyldt sine forpligtelser.
Der kan være flere roller. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Spørgsmål 4 af 7
Importerer I emballage eller emballerede produkter fra lande uden for EU?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 4
Importør
Fordi I bringer emballage eller emballerede produkter fra lande uden for EU ind på det europæiske marked, har I importøransvar under PPWR's miljøkrav.
Der kan være flere roller. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Spørgsmål 5 af 7
Køber og videresælger I emballage eller emballerede produkter inden for EU uden at ændre dem?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 5
Distributør
Fordi I gør emballage tilgængelig på markedet inden for EU uden at fremstille eller importere den, har I distributøransvar under PPWR's miljøkrav.
Der kan være flere roller. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Spørgsmål 6 af 7
Leverer I emballage eller emballagematerialer til en fabrikant?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 6
Leverandør
Fordi I leverer emballage eller emballagematerialer til en fabrikant, har I leverandøransvar under PPWR's miljøkrav.
Ét spørgsmål tilbage. Fortsæt for at få det fulde overblik.
Spørgsmål 7 af 7
Ændrer I emballage efter den er bragt i omsætning – fx ved ompakning, relabeling eller tilføjelse af eget navn?
Kan ændringen påvirke emballagens overholdelse af kravene – fx stoffer, mærkning eller sporbarhed?
Foreløbigt resultat – spørgsmål 7
Fabrikant (via ændring af emballage)
Fordi I ændrer emballage på en måde der påvirker dens overholdelse af kravene, overtager I fabrikantansvaret for denne emballage.
Dette er det sidste spørgsmål. Se nu jeres samlede resultat.
Svar på spørgsmål 7
Ingen rolleændring som følge af dette svar
I har svaret at I ændrer emballage – men at ændringen ikke påvirker emballagens overholdelse af kravene. Det betyder at I ikke overtager fabrikantansvaret som følge af denne ændring. De roller I har fået vist undervejs, gælder stadig.
Dette er det sidste spørgsmål. Se nu jeres samlede resultat.
Jeres samlede roller under PPWR

Det gælder fra 12. august

1. PFAS og tungmetaller
Noget af det, der er mest konkret og handlingskrævende i PPWR, er de nye grænser for farlige stoffer i emballage. Fra den 12. august gælder de for al emballage, der bringes på markedet i EU.

Der er to ting at forholde sig til, afhængigt af hvilken type emballage du arbejder med:

Emballage i kontakt med mad – PFAS: Bruger du emballage, der er i direkte kontakt med fødevarer? Så skal du have styr på PFAS-indholdet. PFAS er en gruppe fluorholdige kemikalier, der bruges i mange typer emballage – typisk for at gøre dem fedtafvisende eller vandafvisende. Fra den 12. august er der fastsatte grænseværdier for, hvor meget der må være til stede. Overholdes de ikke, må emballagen ikke sættes på markedet.

Al øvrig emballage – tungmetaller: For emballage, der ikke er i kontakt med mad, er der et loft for indholdet af tungmetallerne bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom. Tilsammen må de ikke overstige 100 mg/kg.

Begge krav skal dokumenteres. Det er typisk din emballageleverandør, der sidder med de relevante oplysninger om materialernes sammensætning – og de har pligt til at udlevere denne dokumentation til dig. Har du ikke allerede haft den samtale, er det nu du skal tage den.
📖 Se den fulde gennemgang af stofkravene: Vejledningens side 26
2. Identifikation på emballagen
Fra den 12. august 2026 skal emballage, der sættes på markedet, kunne identificeres og spores. Tanken er, at myndigheder og kunder i hele EU skal kunne finde frem til, hvem der er ansvarlig for en given emballage – og kontakte dem, hvis der opstår problemer.

Tre oplysninger skal som minimum være tilgængelige – enten direkte på emballagen eller via en QR-kode eller ledsagende dokumentation:

1. Hvem er fabrikanten? Navn, firmanavn eller varemærke skal fremgå, så det er klart, hvem der har fabrikantansvaret. Importøren skal desuden tilføje sine egne kontaktoplysninger.

2. Hvor kan man kontakte dem? En postadresse – ét tydeligt kontaktsted – skal fremgå.

3. Hvilken emballage er det præcist? Et identifikationselement – fx et type-, parti- eller serienummer – skal gøre det muligt at identificere den konkrete emballage entydigt.

Er emballagen så lille, at oplysningerne ikke kan stå direkte på den, er det acceptabelt at anvende en QR-kode eller dokumenter, der følger med produktet. Det vigtige er, at oplysningerne er let tilgængelige og ikke kan forveksles med andre mærkninger.

Emballage, der ikke lever op til disse krav, skal trækkes tilbage, og myndighederne skal informeres.
📖 Se den fulde oversigt over krav til mærkning og identifikation: Vejledningens side 21
3. Overensstemmelseserklæring (DoC)
Har du fabrikantansvar under PPWR, skal du udstede en EU-overensstemmelseserklæring for din emballage – i daglig tale kaldet en DoC. Det er din skriftlige bekræftelse på, at emballagen lever op til kravene i forordningen.

En DoC er ikke en ny opfindelse – mange virksomheder kender dokumentet fra andre produktområder. Men PPWR stiller specifikke krav til, hvad erklæringen skal indeholde og hvordan den skal bruges.

Hvad skal den indeholde? DoC'en skal følge en fast struktur og indeholde bl.a. en entydig identifikation af emballagen, fabrikantens kontaktoplysninger, en erklæring om overholdelse af relevant EU-lovgivning og referencer til den tekniske dokumentation og de standarder, der er anvendt. Den skal løbende holdes opdateret og oversættes til de sprog, der kræves i de lande, emballagen sælges i.

Hvem kan bede om at se den? Alle i værdikæden – kunder, forhandlere og myndigheder i hele EU – kan til enhver tid bede om at se DoC'en og den dokumentation, den bygger på. Du skal altså ikke blot have den liggende, du skal kunne fremlægge den hurtigt.

Hvor længe skal den gemmes? Fem år for engangsemballage. Ti år for genbrugsemballage. Begge regnet fra den dato emballagen første gang blev sat på markedet.
📖 Se den fulde oversigt over hvad DoC'en skal indeholde, og hvordan du udarbejder den: Vejledningens side 27–29
4. Udpakkerreglen
Udpakkerreglen er sandsynligvis den nyhed i PPWR, der overrasker flest virksomheder.

Pakker din virksomhed emballerede produkter ud – fx fra transportemballage – og sælger eller videresender du produkterne bagefter, overtager du producentansvaret for den emballage, du har pakket ud. Det sker, fordi du ikke er slutbruger af produktet, og fordi du er det første led i kæden, der udpakker.

Tre ting skal alle være opfyldt, for at reglen gælder for dig:
1. Din virksomhed udpakker emballerede produkter.
2. Du er ikke selv slutbruger – produktet sendes videre.
3. Du er det første led, der udpakker – er ansvaret allerede taget af en anden, gælder reglen ikke for dig.

Hvad betyder det i praksis? Tænk på en dansk virksomhed, der importerer hårtørrere fra en tysk fabrik. De ankommer i transportkasser, som virksomheden pakker ud i sit lager og sender videre til detailhandlen. De bruger ikke hårtørrerne selv – de sælger dem videre. Og de er de første, der pakker transportemballagen ud. Fra den 12. august 2026 er det derfor denne virksomhed, der har producentansvaret for emballagen.

Det afgørende spørgsmål for din virksomhed er enkelt: bruger I selv de produkter I udpakker – eller sender I dem videre? Det svar afgør, om reglen gælder for jer.
📖 Se den fulde gennemgang af udpakkerreglen og slutbrugerdefinitionen: Vejledningens side 9