Indhold
Er der tale om en EU-forordning med direkte virkning, og hvordan spiller den sammen med danske bekendtgørelser, eksisterende nationale regler og eventuelle danske særkrav?
Svar: PPWR er en forordning, som betyder at den bliver retsgældende i alle EU-medlemsstater. Det betyder, at disse regler implementeres i den danske Emballagebekendtgørelse. Man skal derfor også være opmærksom på, at der kan være øvrige regler eller fx højere genanvendelsesmål i de forskellige medlemslande.
Hvor fremgår ændringer, tilføjelser og den officielle konsoliderede lovtekst?
Svar: Find den til enhver tid gældende forordning her: Forordning – EU – 2025/40 – EN – EUR-Lex.
Svar: Ja, det forventer vi. Jf. PPWR er det et krav at miljøgraduere, men der er ikke fastsat krav til modellen. Det betyder, at selve den økonomiske model, vi i dag har for miljøgraduering, principielt kan videreføres. Umiddelbart har vi ikke kendskab til, om myndighederne vil ændre modellen, men den skal naturligvis rettes ind efter nye krav, når de kommer.
Herunder for:
Svar: Umiddelbart er der ikke nogen overgangsregler som sådan pr. 12. august 2026. Overgangsperioden kan primært tilskrives perioden fra forordningen trådte i kraft (11. februar 2025) og den løbende ikrafttrædelse af diverse artikler frem mod 2030/2035.
Svar: Virksomheder kan både straffes med bøde og i visse tilfælde fængselsstraf. Vi kender ikke de danske myndigheders bødeniveau. I visse lande, som Tyskland, er der ekstremt store bøder på op til 200.000 EUR. Danmark har ikke tradition for bøder i denne størrelsesorden. Mange virksomheder ønsker faktisk, at bøderne bliver mærkbare for de virksomheder, der unddrager sig deres forpligtelser.
Svar: Artikel 15-22.
Svar: I relation til det danske marked har det ikke tidligere været relevant at forholde sig til rollerne, da der ikke var tilknyttet et yderligere ansvar til dem – det handlede udelukkende om at afdække, hvem der havde producentansvaret.
Derfor er det for mange nyt, at der med rollerne pr. 12. august 2026 følger et yderligere ansvar i forbindelse med den rolle, funktion eller håndtering, man har med emballager og emballerede produkter. Det betyder, at både i Danmark og resten af EU er der mange, der først nu er ved at finde ud af, hvordan og hvad de skal forholde sig til.
Svar: Det, der er essentielt for at afdække jeres eventuelle ansvar i dette tilfælde, er at afdække, hvilken emballage der er tale om:
Udgangspunktet for de forskellige scenarier er, at virksomheden er etableret i Danmark og tilgængeliggør emballagen på det danske marked.
Scenarie 1 (salgsemballage): I er fabrikant og har producentansvaret, da I „påfylder“ emballagen.
Scenarie 2 (transportemballage købt i DK, klar til brug): I er ikke fabrikant og har ikke et producentansvar i Danmark.
Scenarie 3 (transportemballage købt i DK, flere dele der skal samles for at opfylde en emballagefunktion): I er fabrikant og har producentansvaret.
Scenarie 4 (transportemballage købt af en virksomhed uden for EU): I er importør og har producentansvaret.
Scenarie 5 (transportemballage købt af en virksomhed etableret i en anden EU-medlemsstat): I er distributør og har producentansvaret.
Svar: Udgangspunktet for svaret er, at det er søsterselskabet, der importerer varerne til EU. I er dermed distributør og har producentansvaret i Danmark.
(Svaret forudsætter, at der menes import til Danmark og ikke i sin juridiske definition jf. PPWR.)
Svar: Det er den første part, der tilgængeliggør emballagen på det danske marked, der har producentansvaret. Derfor er det korrekt, at den part, der videredistribuerer varerne, har en distributørrolle og dermed skal sikre sig, at fabrikanten eller importøren har overholdt sine forpligtelser.
Svar: Den virksomhed, der første gang tilgængeliggør emballagen på det danske marked, har producentansvaret.
Fx være importør i ét flow, distributør i et andet, og eventuelt producent i et tredje.
Svar: Der findes kun én producent i det givne land, hvor emballagen bliver til affald, men en virksomhed kan sagtens være importør i ét land uden at være den, der har producentansvaret, hvis varerne distribueres videre.
Svar: Der er ikke nogen forskel på, hvordan virksomheder skal rapportere de emballager, de bliver producentansvarlige for. I praksis betyder de to roller, importør og distributør, at der er to forskellige ansvar forbundet med rollen.
Svar: Udpakker-reglen betyder, at virksomheder, der fx modtager varer, som de ompakker i mindre salgsenheder – eksempelvis fra bulk til flaske – vil få producentansvaret.
Svar: Virksomheden i modtager-EU-landet vil få ansvaret for den emballage, de udpakker og udsmider i det givne land, da de ikke er slutbrugere af det produkt, de har modtaget.
Men hvis I får jeres produkter retur til Danmark i en ny transportemballage, vil I som virksomhed selv have ansvaret for den nye transportemballage, som I dermed er de første til at tilgængeliggøre på det danske marked.
Svar: Ja, det er korrekt forstået. Den afgørende faktor for at afdække, om man som virksomhed betragtes som slutbruger af produktet eller ej, er, om I selv anvender produktet i jeres egen produktion og dermed ikke gør det yderligere tilgængeligt i den form, det blev leveret i.
Omvendt vil virksomheder, der fx udpakker eller ompakker i mindre mængder, inden de videredistribuerer dem, være at betragte som producentansvarlige for den emballage, produkterne blev leveret i.
Den indgående transportemballage: I har producentansvaret, fordi I ikke er slutbrugere af produktet.
Den nye emballage, I bruger: Såfremt der ikke fremgår jeres eget navn og varemærke på den transportemballage, I køber hos den danske leverandør, har den danske leverandør ansvaret.
Svar: Ja, alle mængder, som danske virksomheder bliver ansvarlige for, skal indberettes. Vær opmærksom på, at der følger et ansvar som importør, hvis man importerer varer fra 3. land.
Svar: Ja, der kan godt udarbejdes én DoC for emballageserier, salgsenheder eller lignende. Det, der ifølge Miljøstyrelsen er essentielt, er, at der er overensstemmelse mellem den udarbejdede DoC og emballagen – altså at det identifikationsnummer, emballagen er mærket med, svarer til ID-nummeret i DoC’en.
Eksempel: Har man fx en skotøjssæske med beskyttende papir pakket om skoene, kan der udarbejdes én DoC for hele skotøjssæsken, hvor både indlægspapiret og papkassen fremgår, og hvor de i fællesskab har ét samlet ID-nummer.
Svar: Emballageserier kan dækkes af den samme DoC. Det vigtige er, at de har samme ID-nummer.
Svar: Ved forskellige typer emballage kan der være forskellige parter, der har ansvaret for at udarbejde DoC’en på de forskellige komponenter. Om de kan laves samlet, vil bl.a. afhænge af dette.
Svar: Det er den fabrikantansvarlige, der skal udarbejde DoC’en, men fabrikanten kan vælge at få udarbejdet overensstemmelsesvurderingsproceduren af en anden part, herunder den tekniske dokumentation.
Svar: De nuværende dokumenter er opdaterede i henhold til de gældende regler for dokumentation af designkriterier for miljøgraduering. Ved efterspørgsel på dokumenter til udfyldelse af hhv. overensstemmelsesvurderingsprocedure og EU-overensstemmelseserklæring, lægger Emballageretur dem på Mit Retur.
Svar: Kravet er, at erklæringen skal være skrevet på – eller oversat til – det sprog, som kræves i de lande, hvor emballagen markedsføres.
Svar: Nej. Det er ikke et krav, at virksomheder skal udarbejde en DoC i henhold til artikel 6, førend:
Indtil disse ikrafttrædelser gælder, skal virksomheder følge det allerede gældende og sammenlignelige krav i PPWD Annex II (3)(a) om genanvendelighed.
Svar: Nej. Det er ikke et krav, at virksomheder skal udarbejde en DoC i henhold til artikel 6, førend:
Indtil disse ikrafttrædelser gælder, skal virksomheder følge det allerede gældende og sammenlignelige krav i PPWD Annex II (3)(a) om genanvendelighed.
Svar: Vi kan naturligvis ikke vide, hvordan virksomheder i praksis forholder sig til dette, men vi kan svare på, hvad det principielt bør betyde i praksis: Da det er et krav i henhold til gældende lovgivning, bør det betyde, at man skifter leverandør, hvis denne ikke kan levere den lovpligtige dokumentation.
Svar: Det er altid fabrikanten, der har ansvaret for at udarbejde eller få udarbejdet overensstemmelsesvurderingsproceduren og EU-overensstemmelseserklæringen. En leverandør har pligt til at videregive information om emballagen, der er nødvendig for at vurdere overensstemmelsen.
Det betyder altså, at det er jer som fabrikant, der har ansvaret for, at emballagen overholder de gældende krav. Kan jeres leverandør ikke frembringe data, der understøtter dette, må I ikke markedsføre emballagen.
Svar: Det kan være svært at svare entydigt på, da opfattelsen kan variere. Generelt oplever vi stor opmærksomhed på emnet, men i betragtning af, hvor omfattende det er at sætte sig ind i, synes vi det kommer sent i gang.
Det skyldes bl.a., at fokus i dansk regi har været på implementeringen og overholdelsen af EPR. Aktørerne i DK har derfor været fuldt fokuseret på EPR og haft begrænsede ressourcer til også at forholde sig til PPWR – på trods af, at forordningen trådte i kraft 11. februar 2025 og dermed har haft 18 måneders implementeringsperiode.
Svar: Man stiller krav til sine leverandører om, hvad emballagerne skal leve op til, samt krav til dokumentation herfor.
Svar: Det er ikke tilstrækkeligt. Man skal kunne dokumentere, at emballagen ikke indeholder stoffer over grænseværdierne, ved at følge overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag VII i forordningen (Forordning – EU – 2025/40 – EN – EUR-Lex).
Svar: Som udgangspunkt er mikrovirksomheder KUN undtaget ansvar for emballager eller emballagekomponenter, når de handler med en virksomhed, der er etableret i samme medlemsland som mikrovirksomheden selv.
Det betyder, at en mikrovirksomhed, der tilgængeliggør emballager fra andre EU-medlemslande eller 3. lande, selv har producentansvaret i disse situationer (undtaget naturligvis situationer, hvor mikrovirksomheden selv er slutbruger af produktet).
Svar: Ja, hvis I sælger direkte til slutbrugere.
Svar: Det kommer an på, hvem der er den første til at tilgængeliggøre produktet i det givne land. Sælger I direkte til slutbrugere, fx via en online platform eller lignende, er det jer, der har ansvaret. En slutbruger kan både være erhverv eller forbruger.
Hvis en anden virksomhed køber jeres produkter og videresælger eller videredistribuerer dem i det respektive land uden selv at være slutbruger, vil jeres kunde være den producentansvarlige.
Svar: Den virksomhed, der første gang tilgængeliggør emballagen på markedet, har producentansvaret. I dette tilfælde vil det altså være jer, som har bragt produktet på markedet i DK.
Svar: Det er den part, der bringer produktet til det givne marked første gang, der har producentansvaret. Præmissen for, hvem der har ansvaret i det givne land, afgøres af, hvorfra ordren er givet, og til hvem den er givet – ikke af det fysiske flow i sig selv.
Afgørende er altså: hvem introducerer varerne i de forskellige EU-lande – er det jer, eller er det jeres kunde?
Svaret kan ikke konkretiseres yderligere uden flere detaljer om det konkrete forhold.
Svar: Der gælder altid den samme præmis, når der handles mellem virksomheder over landegrænser: en virksomhed i en anden EU-medlemsstat eller i et 3. land har kun producentansvaret, hvis de leverer direkte til en slutbruger. Det betyder, at enten virksomheden eller forbrugeren er slutbruger af det produkt, der leveres.
Svar: Indberetningen som producentansvarlig ændrer sig som udgangspunkt ikke, hvis man ikke rammes af en ansvarsændring i form af udpakker-reglen eller slutbrugerdefinitionen.
Det væsentlige er at være opmærksom på, at forskellige roller medfører forskellige ansvar og/eller forpligtelser, og at rollerne kan variere afhængigt af det konkrete emballageflow.
Svar: Der er forskellige typer „mærkningskrav“, og de gælder ikke ens for transportemballage. Se afsnit 9, spørgsmål 9.1 for det fulde svar om, hvilke emballagetyper mærkningskravene i artikel 12 omfatter, og hvilket separat identifikationskrav der gælder uden undtagelser.
Svar: Såfremt I ikke selv er slutbrugere af det produkt, I modtager fra et andet land end DK, har I producentansvaret for begge dele i dette tilfælde.
Svar: Det forudsættes, at spørgsmålet handler om paller i form af genbrugspaller. Her gælder reglerne for genbrugsemballager i såkaldte åbne loops. Det betyder, at man skal være opmærksom på, i hvilket led i værdikæden man er, i forhold til om man selv har ansvaret for emballagen eller ej.
Se Miljøstyrelsens vejledning: „Hvad du skal gøre, hvis du har producentansvar for genbrugsemballage“ – Miljøstyrelsen.
Svar: I skal håndtere jeres ansvar ud fra, om det er jer, der tilgængeliggør emballagen første gang på det danske marked. Er det tilfældet, skal I indrapportere de mængder, I tilgængeliggør, til jeres kollektive ordning.
Svar: Der er forskel på „mærkningskrav“. Artikel 12 i forordningen fastsætter mærkningskrav til emballage. Artikel 12(1) skriver om de omfattede emballager: „(…) Med undtagelse af e-handelsemballage finder denne forpligtelse ikke anvendelse på transportemballage eller på emballage, der er omfattet af et pant- og retursystem.“
Derudover gælder et separat krav om, at fabrikanter sikrer, at den emballage, de sætter på markedet, kan identificeres. Dette skal fremgå af emballagen, hvis muligt; hvis ikke muligt, skal oplysningerne fremgå af et dokument, der følger med produktet. Her gælder ingen undtagelser i forhold til emballagetyper. Formålet med denne dokumentation er at kunne identificere emballager og deres overholdelse af kravene i artikel 5-12.
Svar: Der findes ikke nogen „overgangsregler“ i den forstand. Der har været en implementeringsperiode fra forordningen trådte i kraft 11. februar 2025, hvilket betyder, at virksomheder principielt har haft 18 måneder til implementering – principielt, fordi de færreste aktører (i hvert fald i DK) har været opmærksomme på detaljerne i forordningen samtidig med implementering og overholdelse af EPR.
Svar: Ja. Hvis man påfører tape med eget navn eller varemærke, overgår producentansvaret til den part.
Svar: Det afhænger af, hvordan man vælger at udforme sin DoC, da disse skal være i overensstemmelse.
Svar: I artikel 15(6) fremgår det, at oplysningerne kan anføres på emballagen eller i en QR-kode eller anden databærer.
Svar: Der kræves, at der udarbejdes en overensstemmelsesvurdering ud fra overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag VII i forordningen.
Svar: Der er ikke umiddelbart nogen specifikke standarder til testkrav, men fabrikanter skal sikre udarbejdelse og gennemførelse af overensstemmelsesvurderingsproceduren.
Svar: Hvis man ikke kan dokumentere, at emballagen lever op til kravene, må den ikke markedsføres. Dermed bør man skifte leverandør.
Svar: Ja. Emballagen bortskaffes formentlig som farligt affald og skal derfor registreres som farligt affald, erhverv (denne kategori er ikke pålagt gebyr, men skal stadig registreres).
Svar: Med udgangspunkt i, at der udelukkende er tale om leverancer fra DK til andre EU-medlemsstater, vil det være den virksomhed, I handler med, der har ansvaret i det givne land.
Svar: Umiddelbart laver I dermed ikke et fjernsalg direkte til en slutbruger, og det er derfor jeres kunde, der har ansvaret i det givne land.
Hvordan skaber man et operationelt overblik over krav, registreringspligter og delstatsforskelle?
Svar: Vi anbefaler, at I besøger LOREX EPI, som er en international compliance-aktør, der også dækker USA.
Emballageretur