Du er her: Værd at vide om emballager → Kategorisering af dine emballager → Hvornår er din emballage en engangsemballage?
Du er her: Værd at vide om emballager → Kategorisering af dine emballager → Hvornår er din emballage en engangsemballage?
En engangsemballage er en emballage, der ikke er designet til at blive brugt flere gange.
Med andre ord er den er fremstillet og sat i omløb med henblik på at blive brugt én gang, for derefter blive til affald. At man i praksis kan vælge at bruge en engangsemballage flere gange, ændrer ikke ved dens klassificering. Den er stadigvæk en engangsemballage.
Her på siden får du en enkel forklaring på, hvordan du vurderer, om din emballage er en engangsemballage, og hvilke eksempler der typisk hører til.
I Emballagebekendtgørelsen defineres engangsemballage som:
Emballage, der ikke er genbrugsemballage.
Det er med andre ord en emballage, der ikke er udformet, designet eller sat i omløb med det formål at blive brugt flere gange. Den er derimod udformet, designet og sat i omløb med henblik på at blive brugt én gang, før den kasseres som emballageaffald – enten hos forbrugeren, detailledet eller en erhvervsbruger.
En engangsemballage er:
✔️ typisk udviklet til beskyttelse, transport eller præsentation af en vare.
✔️ brugt én gang i værdikæden før den bliver til affald
✔️ kasseret hos producenten, detailleddet eller forbrugeren
❌ ikke en del af et retursystem eller genbrugscyklus


I praksis er der ikke noget, der forhindrer, at en forbruger kan vælge at bruge en engangsemballage (f.eks. en papkasse) flere gange, inden den kasseres. I sådanne tilfælde kan der nemt opstå tvivl og misforståelser omkring, hvorvidt der fortsat er tale om engangsemballage.
Her er det vigtigt at holde fast i det princip, der afgør klassificeringen af engangsemballage:
En emballage er engangsemballage, hvis den er designet, fremstillet og sat i omløb med det formål at blive brugt én gang – og ikke indgår i et dokumenteret retur- eller genbrugssystem.
Det er altså formålet med emballagen og dens tilknytning til et retursystem, der bestemmer, at det er en engangsemballage – ikke hvor mange gange den eventuelt bliver brugt i hverdagen.
Så selvom papkassen i eksemplet bruges flere gange, er det stadig en engangsemballage.