Du er her: Værd at vide om emballager → Kategorisering af dine emballagerHvornår er din emballage almindeligt affald, restaffald eller farligt affald?

Hvornår er din emballage almindeligt affald, restaffald eller farligt affald?

Når du indberetter dine markedsførte mængder, skal du angive hvorvidt emballagen sorteres som almindeligt affald, restaffald eller farligt affald.

De tre affaldstyper

Almindeligt affald

Hvad er almindeligt affald?
Emballager, der kan sorteres direkte i de etablerede affaldsfraktioner (fx pap, papir, plast, glas og metal), uden krav om særlig håndtering.

Typiske eksempler

  • Karton og papemballage

  • Papirposer

  • Plastflasker uden farligt indhold

  • Glasflasker og -krukker

Restaffald

Hvad er restaffald?
Emballager, der ikke kan sorteres i de almindelige materialefraktioner, fordi de består af flere materialer, er vanskelige at separere eller ikke egner sig til genanvendelse som helhed.

Typiske eksempler

  • Laminatposer og multikomponent-emballager

  • Emballager med materialekombinationer, der ikke kan skilles ad

  • Emballage, der er forurenet med madaffald

Farligt affald

Hvad er farligt affald?
Emballager, der indeholder eller har indeholdt farlige kemikalier eller stoffer, og som derfor skal håndteres efter særlige affaldsregler.

Typiske eksempler

  • Spraydåser

  • Emballage til maling, olie, opløsningsmidler eller giftige kemikalier

  • Emballage mærket med CLP-/farepiktogrammer

Se et overblik over de 9 faremærker her

Mere viden

Du kan finde mere information om sorteringskriterierne her:

📃Vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald

📃 Sorteringskriterier (PDF)

Desuden kan du finde mere information om fareklassificeringer i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og 3 her:

📃 Affaldsbekendtgørelsen

Genveje