Du er her: Værd at vide om emballager → Hvad er en emballage?

HVAD ER EN EMBALLAGE?

Når du indberetter emballagemængder, er det vigtigt at vide, hvad der juridisk betragtes som emballage.

På denne side kan du se, hvilke kriterier der – ifølge Emballagebekendtgørelsen – afgør, om en genstand skal klassificeres som emballage.

Kriterier for klassificering af emballage

Hvad er ikke emballage?

Kriterium 1:

Genstande betragtes som emballage, hvis de lever op til definitionen i § 1, stk. 2 uden hensyntagen til andre funktioner, som emballagen også måtte have, medmindre genstanden udgør en integreret del af et varigt produkt, som er nødvendig for at indeholde, støtte eller bevare dette produkt i hele dets levetid, og alle elementer er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen.

Kriterium 2:

Genstande, der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og engangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion.

Kriterium 3:

Emballagekomponenter og hjælpedelementer, der er integreret i emballagen, betragtes som en del af den emballage, de er integreret i. Hjælpeelementer, der er vedhængt produktet direkte eller på anden måde anbragt på produktet, og som opfylder en emballagefunktion, betragtes som emballage, medmindre de udgør en integreret del af dette produkt, og alle elementer er bestemt til forbrug eller bortskaffelse.

ER DU STADIG I TVIVL?

Se flere eksempler på emballage her

  • Konfektæsker
  • Cellofan omkring et cd-omslag
  • Plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med indhold)
  • Kageservietter af papir (med kage)
  • Ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed.
  • Urtepotter, der udelukkende er beregnet til salg og transport af planter og ikke til at rumme planten i hele dennes liv.
  • Glasflasker til injektionsvæske.
  • Cd-spindler (der sælges med cd’er, men som ikke er beregnet til opbevaring af cd’erne).
  • Bøjler til tøj (der sælges med et klædestykke).
  • Tændstikæsker
  • Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materiale, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt).
  • Kapsler til drikkevarer (f.eks. kaffe, kakao og mælk), som er tomme efter brug.
  • Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere.

Se flere eksempler på ikke-emballage her

  • Urtepotter, der er beregnet til at rumme en plante i hele dennes liv.
  • Værktøjskasser.
  • Teposer.
  • Voksskorper på ost.
  • Pølseskind.
  • Bøjler til tøj (der sælges separat).
  • Kaffekapsler, folieposer til kaffe og kaffepuder af filterpapir, som smides væk sammen med det brugte kaffeprodukt.
  • Printerpatroner
  • Cd, dvd- og video-omslag (der sælges sammen med en cd, dvd eller video).
  • Cd-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring af cd’erne).
  • Opløselige poser til vaskemidler.
  • Gravlys (beholdere til stearinlys).
  • Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn).