Du er her: Værd at vide om emballager → Forstå dine emballagetyper → Hvad er sekundæremballage (multipak)?

HVAD ER SEKUNDÆREMBALLAGE (MULTIPAK)?

Multipakemballage samler flere salgsenheder og præsenterer dem som én samlet enhed på salgsstedet. Den kan enten bruges til at sælge flere produkter samlet eller blot til at fylde varer op på hylderne.

Et særligt kendetegn ved multipak er, at den kan fjernes uden at ændre varens egenskaber: Hver enkelt salgsenhed fungerer stadig som sit eget produkt med eller uden multipakemballagen.

§

DEFINITION AF SEKUNDÆREMBALLAGE

En multipakemballage er en emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet. Altså, den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

(Kilde: Emballagebekendtgørelsen)

Hvad er en salgsenhed?

  • en vare eller et produkt, der er pakket og klar til at blive solgt som én samlet enhed
  • den form, varen har, når den præsenteres for salg til slutbrugeren (med eller uden vederlag)

EKSEMPLER PÅ MULTIPAK

  • 6-pack sodavand
    En plast- eller papemballage, der holder seks sodavandsflasker samlet. Den kan fjernes, og flaskerne kan stadig bruges og sælges enkeltvis.
  • Indpakning af yoghurtbægre
    Fire små yoghurtbægre samlet i en karton eller plastbakke. Multipakken gør det nemt at håndtere og præsentere produktet, men hvert yoghurtbæger er en selvstændig salgsenhed.
  • Chokoladebarer i en fælles indpakning
    En større pose eller æske med 10 individuelle chokoladebarer. Multipakken bruges til at præsentere og transportere dem samlet, men hver bar er en salgsenhed.